Nordmannsgranens historie

Nordmannsgranen er naturligt hjemmehørende i bjergområderne syd og øst for Sortehavet i Tyrkiet, Georgien og Rusland. Den blev indført til Danmark for snart 150 år siden.

Oprindeligt var den tænkt som et supplement til ædelgranen i hede- og klitskovbruget, men først da man op i 1950'erne blev opmærksom på dens egnethed som pyntegrønt og juletræproducent, fik den langsomt sin nuværende store betydning. Nordmannsgranen har i lighed med ædelgranen store problemer i kulturstarten, der især knytter sig til forårs- og vinterfrost, luseangreb, samt vildtbid. Anvendes hovedsagligt som juletræ (ædelgran), og er specielt velegnet til juletræskulturer og produktion af pyntegrønt, samt til solitærtræer.

Nordmannsgran (Abies nordmanniana)

Nordmannsgran er et stort, stedsegrønt træ med en bred og kegleformet vækst. Meget gamle træer kan dog blive kuplede med en flad krone. Barken er først meget lyst grøn. Den skifter via lysebrunt meget snart til gråbrun og helt grå. Stammebarken er glat, men helt uden de harpiksfyldte blærer, som ellers er et kendetegn hos Abies-arterne. Nålene er stige og læderagtige.

De sidder fordelt, så kun undersiden af skuddet er fladt (modsat Almindelig Ædelgran, hvor nålene danner flade skud med "midterskilning"). I spidsen er der et lille, men tydeligt indhak. Oversiden er mørkegrøn og blank, mens undersiden bærer to hvidblå striber. Koglerne er oprette og cylindriske. De ses efter 15-20 år. Frøene modner af og til i Danmark, men de spirer kun under de rette betingelser. Nordmannsgrannen er det mest brugte juletræ i Danmark, efterfulgt af rødgrannen. Den er mest populær fordi træet sjældent mister sine nåle efter den er fældet.

Nåle, blomster og frugter

Nålene er 2 – 3 cm lange, mørkegrønne og blanke. De har to hvide striber på undersiden. Nålene er placeret, så de danner en lille hvælving hen over grenen. Hunblomsterne sidder på oversiden af grenen i spidsen af sidste års skud. Hanblomsterne sidder mange sammen på undersiden. Hunblomsterne springer ud først. Når de er blevet bestøvet af pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. Koglerne står lodret op fra grenene. De er lidt tøndeformede. Når en kogle er helt moden, falder den fra hinanden, og frøene spredes med vinden.

Plantning

Forårsplantning af nordmannsgran kan ske i marts/april og indtil begyndelsen af maj. Først i perioden skal man sikre sig, at jorden er frostfri og tilstrækkelig varm. Sidst i perioden skal man være opmærksom på risikoen for forårstørke. Efterårsplantning kan finde sted fra sidst i august til først i oktober, men bør ikke foretages på lokaliteter uden læ. På markjord er maskinplantning hurtig og billig. Jo større arealer jo mere effektiv er denne løsning. Anvend kun kraftige maskiner, der sikrer, at planterne kommer godt i jorden, og at der trykkes ordentligt til om rødderne. På små arealer, i mange skovkulturer og hvor maskinerne har svært ved at komme til, plantes med spade. Til større skovkulturer og andengenerations markkulturer er der udviklet maskiner, så plantning kan foretages trods kvas og stød fra den foregående juletræskultur. Præcis plantning letter den efterfølgende renholdelse betydeligt, uanset om der er tale om mekanisk renholdelse eller afskærmet sprøjtning.